Performance, fremstilling, opførelse. Begrebet performance omhandler forskellige former for optræden lige fra spil, lege og ritualer til kunstbegivenheder, som ikke er knyttet til en specifik kunstart.  Performance kan bringe kunstbegrebet i spil ved at iscenesætte forskellige virklighedsobjekter og understreger kunsten som handling. Billedkunsten forlader billedrammen, skulpturen bliver bevægelse, og teateret udvider det sceniske rum til at omfatte alle former for akitektur. Performance redefinerer både scenen og scenekunstteknikker ved at fokusere på begrebet (kunst-)handling: handlingens fysiske og mentale form, handlingens forandrende eller indgribende karakter, handlingens provokative funktion i forhold til normer og værdier, handlingens rensede eller rituelle funktion. Handlingen har ikke (som det klassiske teater) en repræsentativ funktion i relation til tekst, ide, karakter el. handlingsforløb. Den performative handling sigter mod sin egen autonome funktion som energi og som genskabelse af en erfaring. Performance har rod i avantgardens opgør med kunstinstitutionen i perioden fra begyndelsen af det 20. århundred. Ofte er forskellige typer af performancekunst forbundet med eventsbegrebet (1952).

 

En perfomer er udvidelse af skuepsillerbegrebet, hvor skuespillerens rolle som regel er forbundet med fremstillingen af en rolle i en given dramatisk kontekst, vil performeren udfører enhver form for scenisk handling rettet mod rummet, de øvrige performer, eller tilskueren. performerens handling kan være hvad som helst: at gå langsomt, skyde med bue, male med kroppen, kravle op af en væg, slagte en hest være indelukket i et bur i en uge, eller hænge i snore. Performerens handling er  ikke i sig selv kunst, men bliver kunst i kraft af konteksten og iscenesættelsen. En performer er typisk  en kunstner i generel forstand, selvom vedkommende udmærket kan besidde specifikke teknikker.

 

Gadeteater er forestillinger der foregår i det offentlige rum, by- eller landskabsrum, hvor folk færdes til daglig eller ved særlige lejligheder.

Gadeteatret har rødder helt tilbage til det antikke Grækenland og Indien, videre op gennem middelalderen og renæsancen indtil nu, hvor storhedstiderne var i 1920-1930’erne og 1960-1970’erne. Gadeteater er et “spil” der fungere som “indbrud” noget ekstra der står i dialog med og benytter sig af akitektur, beplatning, trafik og øvrige aktiviteter på de valgte spillesteder.  Gadeteatret har ofte indslag af gøgl; det anvender korte sceniske former, tydelige billedvirkninger og direkte henvendelser — for at fastholde det adspredte og myldrende publikum i gadebilledet. Det er vigtigt med korte og enkelte scener, så nytilkomne kan følge med i indslagene.

Gadeteater består af alt fra solooptræden til store, spetakulærer spil i alle stilarter; agitpror, aktionsteater, spil med store dukker, gøgl, happenings, klovneri, levende statuer, mine, opera, performance, flash mob, optog, parader, processioner, totalteater, usynligt teater osv.