Talenter
Ved brug af elevernes “talenter” får eleverne mulighed for at arbejde i et trygt og velkendt rum - de gør noget de i forvejen er gode til. De bliver udfordrede når talentet møder andre og nye udtryk, og skal presse og udvikle sig selv for at deres scener bliver spændende og innovative. I modsætning til traditionelle teateropsætninger, hvor helt konkrete udtryk er i fokus, søges her nye udtryk på baggrund af elevernes individuelle interesser, kompetencer og personlighed. Alternative elementer som sport, klatring, stagefight osv. får mulighed for at indgå i æstetiske dramasammenhænge og giver en del af eleverne helt nye muligheder for at deltage i forestillingen, uden at skulle indordne sig under de traditionelle udtryk man ofte vælger at basere forestillinger på.
Fordi eleverne bruger elementer af sig selv, er det naturligvis meget vigtigt at skabe en befordrende og respektfuld kultur omkring arbejdet, således at de hverken udstiller sig selv eller bliver hængt ud på deres idéer. At sikre dette er en af lærernes vigtigste opgaver under Hypleksopsætningen.
Ved at fokusere på talenterne - udtrykkene - undgår man at “typecaste” eleverne baseret på deres personlighed eller dominerende træk. Derved bliver rollefordelingen ikke personlig, og man undgår, som lærer, at elevernes følelser kommer i klemme i processen. I stedet for at bruge elevernes personlighedstræk, bruger man altså de personlige talenter. Endvidere er elevernes mest markante talenter ikke nødvendigvis de mest spændende at få på scenen - hverken for elev eller for publikum.
Forkundskab til udtryk og grundtræning kan være en fordel nogle elever, og lærerne kan eksempelvis vælge at fokusere på dette i løbet af et skoleår: de kan opfordre til at eleverne opøver deres respektive evner og talenter, eller de kan indlægge spotdage og grundtræning i fagene, således at eleverne er forsvarligt klædt på når Hypleksopsætningen løber af stablen.
Dette er dog ikke en nødvendighed, da arbejdsmetoden (PIPIP) kræver indskærpet fokus og nørdearbejde af eleverne i processen. Endvidere får man stort udbytte af at tage udgangspunkt i elevernes egne ressourcer: de arbejder i et velkendt og trygt arbejdsfelt og udvikles via filtre, benspænd og arbejdsformer.
De mange udtryksformer kan nemt og hurtigt smeltes sammen til hele scener, eksempelvis kan skuespillernes bevægelsesmønstre over scenen danne en rytme, og en karakters gråd blive det vokale udtryk i en musikalsk sammenhæng.
Mindre sekvenser kan blive til overgange og sceneskift - der vil altså ikke opstå blackouts hvor publikum tavst må vente på at næste scene går i gang. Derved opstår et naturligt flow, og sceneskift bliver en integreret del af fortællingen.
Det er dog meget vigtigt stadig at have formålet med udtrykkene for øje, og ikke bare indlemme dem uden tanke for det samlede billede. Man skal ikke vise noget bare fordi man kan - man skal få det til at give mening i kompositionen!
Talentboks: Et skema til indsamling af talenter forefindes i appendix.
Eleverne skal, indenfor hver udtryksform, angive ting de er gode til og hvad de brænder for at prøve. Endvidere skal de angive hvor deres grænse går – om der er noget de ikke ønsker at gøre (eks. solosang, osv). Nogle talenter kan måske senere indgå i medie- eller promotiondelen, mens andre vil tage form på scenen.
Hybrider
Hybriderne er krydsbefrugtede udtryk, og kan opstå ved at flere udtryk interagerer på scenen samtidig ELLER at spillerne kombinerer to eller flere udtryk på samme tid.
Eksempler på hvordan man kan lave hybridarbejde:
Hatten - En mængde udtryk, f.eks. taget fra talentboksen og blandet med “klassiske” udtryk, lægges som sedler i en hat. Der trækkes to, tre eller flere udtryk, der laves improvisationer over. Impro-seancerne kan rammesættes efter behov. Denne metode med tilfældigt sammensatte hybrider kan give overraskende udtryk, man ikke selv ville finde på.
Anagramklippeklister - Her laver de enkelte hold bevidst sammensatte hybrider ud fra en liste over samtlige udtryk der skal (eller kan komme) med i forestillingen. Det er en legende proces, hvor man må have ja-hatten på, når hybriderne skal prøves af.
Ønskebrønden - Hvert hold vælger deres yndlingsudtryk og eksperimenterer med at sætte dem sammen i en scene.
Antallet af udtryk på scenen er ikke lig med kvaliteten - vær derfor kritisk overfor hvad scenen vil, og hvorfor udtrykkene har deres berettigelse i de enkelte scener.
Hypleks: en alsidig æstetisk-pædagogisk genre
Hypleksopsætninger er tænkt ind i skolesammenhæng og har til formål at forene æstetik og pædagogik, samt give både aktører og publikum en alsidig og unik oplevelse. Selvom to Hypleksopsætninger aldrig vil blive ens, hverken i form eller udtryk, har Hypleksgenren alligevel en række faste karakteristika, som vil blive fælles for alle Hypleksopsætninger. Hovedparten af disse ligger i processen, og sikres via PIPIP-modellen - Planlægning, Idégenerering, Proces, Implementering og Produkt - en strukturering af hele opsætningsforløbet fra start til slut, som sørger for at æstetik og pædagogik forenes - og slutteligt munder ud i et solidt produkt.
Genrer som “teaterkoncert” eller “musical”, låser forestillingen i et helt konkret regelsæt, et særligt indhold og på forhånd definerede udtryk. Når man laver en Hypleks har man mulighed for at skabe et spilleunivers som forbinder, tvister, kombinerer, og symbiotiserer en mængde genrer og deres udtryk.
Forestillingerne kan altså blive lige så vanvittige, grænsesøgende og nyskabende som man ønsker, og kan samtidig bero på sikre, men gode valg af udtryk. Det er helt op til lærernes vision og elevernes kreativitet.
Skift mellem illusion og illusionsbrud kan forekomme, vanvittige idéer, anderledes scenerum, nye måder at bruge krop, rekvisitter, tale, lyd osv. opstår. Alle udtryksformer som vi kender dem, bliver taget ud af deres vante kasser og omformet i Hypleksen.
Hypleksen er en genre for sig selv, selvom den indeholder udtryk og elementer fra andre genrer. Eksempelvis kan scener have elementer eller karakter af cabaret, sanseteater, cirkus, billedteater osv.
Hypleksgenren indbefatter et omfangsrigt indhold af æstetiske udtryk og tager udgangspunkt i elevernes talenter, hvilket gør hver forestilling unik. Hypleksgenren fastsætter ikke faste rammer for form, figur og narrativt forløb, men kræver at man løbende foretager bevidste valg i forhold til disse elementer gennem hele processen. Hypleksen har en kompleksitet i indholdet, hvilket sikres gennem arbejdsformer som hybridarbejde, filtre og benspænd. Endvidere skal alle sceneskift udnyttes og være integrerede dele af forestillingen. Når man opsætter en Hypleks ved brug af PIPIP-metoden er det karakteristisk, at alle elever er implicerede på scenen, at arbejdsopgaverne er fordelt bredt på hele elevgruppen, samt at lærerens funktion systematisk skifter gennem processen. En Hypleksopsætning forener proces og produkt.
Services 3. Click to edit me
I'm a paragraph. Click here to add your own text and edit me. It’s easy. Just click “Edit Text” or double click me to add your own content and make changes to the font. Feel free to drag and drop me anywhere you like on your page. I’m a great place for you to tell a story and let your users know a little more about you.
This is a great space to write long text about your company and your services. You can use this space to go into a little more detail about your company. Talk about your team and what services you provide. Tell your visitors the story of how you came up with the idea for your business and what makes you different from your competitors. Make your company stand out and show your visitors who you are. Tip: Add your own image by double clicking the image and clicking Change Image.